Skorstensfejeren i Fredensborg - - passer på dig og dine værdier
Før du fyrer i din brændeovn, er der et par ting, der er værd at lægge mærke til. 

De første optændinger bør være svage, således malingen på ovnen kan hærdes, inden der fyres kraftigere.

Indstilling af ventiler, optændingsmetode og fyringsintervaller er afhængig af skorstenstræk, vind- og vejrforhold, varmebehov, brændsel m. m. Derfor kan der gå tid, inden du kender ovnens korrekte funktion under de givne forhold. Selvom der kan fyres med næsten alle former for træ i din Morsø-ovn, bør man ikke fyre med vådt eller ulagret træ. Træ under tag lagres mindst 1 år og helst 2 år med fri adgang for vinden. Træ skal kløves hurtigst muligt efter fældningen, hvis det skal tørre hurtigt.
 Brug aldrig drivtømmer, da det som regel er meget saltholdigt og dermed ødelægger både ovnen og skorsten. Imprægneret træ samt spånplader udsender giftig røg og dampe og må derfor heller ikke anvendes som brænde.
 
Brændestykker med en diameter større end 10 cm bør altid kløves. Brændestykkerne må ikke være længere, end de kan ligge plant over glødelaget med luft til bege ender. Den bedste udnyttelse opnås med brændestykker placeret med endestykke mod fyråbning på ca. 25 cm og en vægt på på hver ca. 0,5 kg.
 
Den mest miljøvenlige optænding opnås ved en såkaldt "Top-Down" optænding. Optændingen består i at man antænder bålet forholdsvis højt i den brændemængde man placerer i ovnens brændkammer. Herved kan man løbende afbrænde gasserne efterhånden som bålet arbejder sig nedog får fat.

Metoden er illustreret på nedenstående billeder.1. Sådan tænder du op Til optænding har du brug for: 
•2 optændingsposer (eller 5 - 10 sammenkrøllede avissider)•1 kg tørt pindebrænde•Ca. 1-1,5 kg kløvet brænde2. Du bør altid have et isolerende lag aske fra tidligere fyringer i bunden af ovnen. •2-3 cm aske er et passende underlag for brændet. Start med at placere et par kævler - på hvert ca. ½ kg i bunden af brændkammeret.  3. Læg pindebrænde til rette •Ovenpå kævlerne placeres ca. 1 kg tørt pindebrænde. Lige under det øverste lag pindebrænde anbringes et par optændingsposer.    4. Sæt ild til optændingspindene  • Optændingsposerne antændes.     5. Der åbnes helt for den den sekundære luftventil.  •Flammerne arbejder sig langsomt fra toppen og ned.    6. Lad ovnlågen stå på klem •Efter 5 - 10 min. vil varmen sørge for træk gennem skorstenen, og døren kan lukkes helt.    7. Gløder •Efter ca. 45-60 min. er de sidste flammer slukket og der vil være dannet et pænt glødelag.
Normal påfyldning bør ske, mens der endnu er gløder tilbage. Brug ildrageren til at fordele gløderne i bunden, dog flest foran i ovnen.    

8. Brændepåfyldning •Der lægges 2-3 stykker brænde på hvert ca. 0,5 kg og ca. 25 cm lang ind over gløderne i et lag med en afstand på ca. 1 cm mellem træstykkerne. Når ventilerne skrues op på max., og døren lukkes, vil den friske træmængde være antændt på ca. 2 - 3 min.
     

9. Optimal forbrænding 
 •Til slut skrues ventilerne ned til den ønskede position, og den optimale forbrænding fortsættes til grundglød, hvor ny påfyldning igen kan ske.
     





 10. Hvor meget skal man       lade ligge i ovnen?     
     




 
•Der skal være et isolerende askelag på 2-3 cm. Askelaget isolerer i bunden på samme måde som stenene i siderne. Dette sikrer en høj forbrændingstemperatur, som medvirker til en ren forbrænding. Desuden beskytter askelaget rysteristen mod gennembrænding. Askeskuffen skal tømmes efter behov. Husk, at asken skal opbevares i en askespand nogle dage til alle gløder er væk, herefter smides det ud i den lukket pose sammen med husholdningsaffaldet.

   


SiteBuilder drevet af  Vistaprint