Skorstensfejeren i Fredensborg - - passer på dig og dine værdier

Blogs samling om de meninger der stiller ? ved DØR og Ryan Lund's artikler

22. febr. 2012
Johan Thomasson

Ryan Lund er prototypen på hvad vi kan forvente af titlen som forsker, efterhånden som de overtager brugtvognsforhandlernes metoder. Artiklerne fra Videnskab.dk bygger på de samme pressemeddelelser som også ing.dk desværre i stigende grad benytter.

For at tage det fra en ende af:

Ryan Lund bygger sin rapport på udvalgte artikler. Ikke en eneste af de udvalgte artikler er der stillet kritiske spørgsmål til eller vedlagt tilstrækkelig dokumentation. Dokumentationen er valgt ud fra samme kriterier som originalmaterialet. Fremgangsmåden kaldes prosa.

Ryan Lund anvender interview fra fire (4!) forskere hvoraf en ikke ønsker at kommentere Ryan Lunds konklusioner om akut politisk tiltag. Ryan Lund drager i sin rapport konklusioner uden fagligt belæg. Fremgangsmåden kaldes selektering.

Ryan Lund fremturer med postulatet om de mange tidlige dødsfald grundet brænderøg. Ingen forskere med kendskab til emnet vil drage samme konklusion før sammenhængen er grundigt analyseret ud fra videnskabelig metoder. Fremgangsmåden kaldes manipulation.

Ryan Lunds rapport anslår at brænderøgsudledning koster omkring 3,4 mia. i Europa. Der er intet i Ryan Lunds rapport omhandlende træs anvendelse i praksis der bare tilnærmelsesvis er sandt. Fremgangsmåden kaldes inkompetence.

Ryan Lund læner sig holdningsmæssig op ad Brian Vad Mathiesens anbefalinger, som i parentes bemærket om muligt har endnu mindre kendskab til træ. Fremgangsmåden kaldes politisering.

Derimod har andre forsker og fagfolk andre erfaringer der viser problemer med brænderøg ikke kan løses fra et skrivebord. Deres viden og erfaringer viser problemerne kræver individuelle løsninger. On-sice-fil-all doktrinet som Ryan Lund bekender sig til, er nøjagtigt hvad der passer dårligst til brændefyring. Dette har Ryan Lund bare valgt at ignorere. Fremgangsmåden kaldes partsindlæg.
_______________________________
24. februar 2012
Ryan Lund
Svar til Johan Thomasson

Du skriver følgende:

“Ikke en eneste af de udvalgte artikler er der stillet kritiske spørgsmål til eller vedlagt tilstrækkelig dokumentation. Dokumentationen er valgt ud fra samme kriterier som originalmaterialet. Fremgangsmåden kaldes prosa.”

”Ryan Lund drager i sin rapport konklusioner uden fagligt belæg. Fremgangsmåden kaldes selektering.”

Svar:

Kan du fremlægge helt konkret og sidetalsspecifik videnskabelig dokumentation for dette?

Ellers har jeg ikke mulighed for at forholde mig fagligt og videnskabeligt til din kritik.

Du skriver endvidere:

“Ryan Lund fremturer med postulatet om de mange tidlige dødsfald grundet brænderøg. Ingen forskere med kendskab til emnet vil drage samme konklusion før sammenhængen er grundigt analyseret ud fra videnskabelig metoder. Fremgangsmåden kaldes manipulation.”

Svar:

De 200-1.000 årlige dødsfald blandt danskerne pga. brænderøgs-emissionen fra dansk jord er et videnskabeligt kvalificeret skøn. 

I selve min rapporttekst har jeg citeret seniorforsker, sektionsleder og atmosfærefysiker Jørgen Brandt, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet for at have udtalt oven- og nedenstående under et kvalitativt ekspertinterview. Jørgen Brandt har godkendt mit endelige interviewreferat i bilaget til min rapport, som jeg citerer ham fra.

I mit interviewreferat af Jørgen Brandt i rapportens bilagsdel står der bl.a. følgende:

”Spm. 8: Hvilke kommentarer har du til de ca. 200 årlige dødsfald blandt danskerne, pga. brænderøgsforureningen emitteret fra dansk jord (Miljøstyrelsen 2008: 89, Raaschou-Nielsen et al. 2002, Palmgren et al. 2001)? 
Har du eller Institut for Miljøvidenskab beregnet et årligt mortalitets-estimat eller –interval som følge af brænderøgsforureningen i Danmark? 

Svar: Ja, vi har foretaget sådanne beregninger, og er nået frem til følgende:
1. Hvis vi forudsætter, at alle partikler er lige sundhedsskadelige, så døde ca. 270 danskere årligt i år 2000 som følge af brænderøgsforureningen.
2. Siden da er emissionerne fra individuel træfyring steget med ca. 80 %, så hvis mortalitets-estimatet fremskrives lineært, er vi således i dag oppe på knap 500 årlige dødsfald blandt danskerne pga. brænderøgsforureningen fra dansk jord.
3. Hvis man så graduerer ift., at de primære partikler højst sandsynligt er mere sundhedsskadelige end de sekundære, så bør man lægge ca. 30 % til, og er herefter oppe på groft estimeret lige godt 600 årlige dødsfald blandt danskerne pga. den indenlandske brænderøgsforurening. Denne tredobling, set i forhold til de ca. 200 ovennævnte dødsfald, illustrerer bl.a., hvor stor usikkerhed der pt. hersker vedr. beregningen af et årligt mortalitets-estimat grundet brænderøgsforureningen i Danmark. Dog vil Brandt anslå, at mortalitets-estimatet højst sandsynligt befinder sig i denne størrelsesorden. 
4. Brandt er helt enig med Torben Sigsgaard i, at det, videnskabeligt set, er mest redeligt og lødigt at fremlægge mortalitet - forårsaget af bl.a. brænderøgsforurening - som et usikkerheds-interval. Brandt vil ud fra det mest kvalificerede skøn/bud, som forskerne pt. kan beregne, antage, at et sted mellem 250-750 eller måske snarere 200-1.000 danskere hvert eneste år dør før tid pga. brænderøgsemissionerne fra dansk jord. Under alle omstændigheder er Brandt overbevist om, at det årlige faktiske mortalitetstal højst sandsynligt er højere end 200 årlige dødsfald grundet brænderøgsforureningen. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at ingen af ovennævnte mortalitets-estimater endnu er publicerede.”

Referencer:

Miljøstyrelsen 2008: Health effects assessment of exposure to particles from wood smoke, Miljøprojekt nr. 1235:
http://www.danskselskabforfolk....pdf

Raaschou-Nielsen, Ole et al. 2002: Helbredseffekter af partikulær luftforurening i Danmark – et forsøg på kvantificering, Ugeskrift for Læger, 164, 3959-3963:http://www.ugeskriftet.dk/port...8459

Palmgren, Finn et al. 2009: Luftforurening med partikler – et sundhedsproblem, 1. udgave, 1. oplag, DMU og Aarhus Universitet, Forlaget Hovedland: 
http://www2.dmu.dk/Pub/MB14.pd....pdf

Du skriver:

“Der er intet i Ryan Lunds rapport omhandlende træs anvendelse i praksis der bare tilnærmelsesvis er sandt.”

Svar:

I sagens natur må mit modspørgsmål være: Har du læst min rapport?

Mvh. Ryan Lund
_______________________________
24. febr. 2012
Johan Thomasson
Svar til Ryan Lund

Du spørger hvor konkret du kan finde fejl i din rapport: Fra første til sidste side. Er du alvorlig når du efterlyser videnskabelig dokumentation for henvisning til sideantal i din egen pamflet? At du ikke kan forholde dig fagligt og videnskabeligt til min kritik behøver du ikke gentage. Den disciplin har du så rigeligt demonstreret du ikke behersker.

Din kildehenvisning består hovedsagelig af egne udtalelser eller specifikke interesseorganisationers pressemeddelelser. Fremgangsmåden er på ingen måde hverken faglig eller videnskabelig gangbar.

Dødsfald skyldes ikke brænderøg men lungesygdomme. Brænderøg er stadig ikke påviselig årsag til de kendte lungesygdomme i Europa, men røg kan forværre tilstanden. Dette er essensens af bl.a. Jørgen Brandts udtalelser. Danmark adskiller sig ikke i den statistik.

Den 80% stigning i emissioner fra individuel brændefyring du citerer Jørgen Brandt for at have fremført, stemmer ikke overens med det faktiske forbrug. Svaret er grundlag for talakrobatik som du mistolker som årsagen til diagnosticerede tilfælde af lungesygdomme i forbindelse med brændefyring.

Særligt hæfter jeg mig ved udtryk som sandsynligt, antage, skøn og fremskrivning som støtte til særlig svage passager. Fremgangsmåden er stadig ikke videnskab. Det er stadig grundlag for misinformation og talakrobatik. Videnskab er ikke foreneligt med udtryk der via omskrivninger oversættes til facts. Superlativer som højt respekterede, høj faglighed eller stor troværdighed er ord der kendetegner prosa som Videnskab.dk i stor stil benytter ved omskrivning af pressemeddelelser. 

Endelig spørger du om jeg specifikt har læst om træs egenskaber der giver de afledte effekter i din pamflet. Ja, derfor kan jeg så klart og entydigt svare som jeg har gjort, fordi samtlige, jeg gentager: Samtlige beregninger er fremkommet ud fra åbenlyse forkerte data som både jeg og andre tidligere har påpeget bla.a. her på ing.dk.

Beklager, men jeg er immun overfor røverlatin og svulstig retorik som imponatoreffekt 

… ellers godt forsøgt Hr. Brugtvognsforhandler.

Læs den fulde tråd her
________________________________________


Hvis man dykker ned i de risikovurderinger, som ligger til grund for "de 200-1000 dødsfald i Danmark på grund af brænderøg" så viser det sig, at tallene er opstået ved, at man har ekstrapoleret tallene fra undersøgelser i lande, hvor man laver mad over åben ild indendørs og hvor mennesker påviseligt bliver syge og dør af høje, indendørs røgkoncentrationer. Da ingen påviseligt dør af brænderøg i Danmark (der er ingen dokumentation for det, skorstensfejere har f.eks. ingen overdødelighed) har man været nødt til at ekstrapolere tallene fra lande, hvor brænderøg er åbenbart problematisk, til de røgkoncentrationer, man har målt i Danmark. På samme måde har man ekstrapoleret sikkerhedsgrænserne (altså hvor mange der mindst og højst dør af brænderøg) uden hensyn til, at usikkerheden mangedobles på ukendt måde, når man ekstrapolerer fra et dokumenteret niveau til et væsentligt lavere niveau. Så antallet af døde på grund af brænderøg i Danmark ligger måske snarere på mellem minus et eller andet (måske er brænderøg ligefrem sundt?) til 40-50.000, hvilket ikke rigtig giver nogen mening (Men nok heller ingen overskrifter i avisen)

Så hetzen mod brændeovne bygger på dårlig videnskab, men er taget imod med kyshånd af mange, der af en eller anden grund har noget imod brændeovne.
________________________
15. marts. 2012
Henning Mølsted
redaktionschef
Ingeniøren

Kære Ryan Lund!

Ingeniøren er et medie, som prioriterer præcision, dokumentation og substans højt i vores artikler, og vi ønsker også disse værdier afspejlet i vores debat. Jeg bakker 100 procent op om, at Christian i sin citathistorie fra Berlingske og Malene i sit interview med dig lever op til den ramme og de øvrige redaktionelle normer, vi har besluttet.

Hvad angår den centrale diskussion om mortalitetsintervaller, er ordlyden i din egen rapport, at intervallerne ”på nuværende tidspunkt (må) betragtes som antagelser eller kvalificerede skøn”. Det kan ikke læses anderledes, end at der er usikkerhed om selve intervallet, altså hvor mange der dør af brænderøg. Nu mener du alligevel, at selve intervallet kan anses som videnskabelig viden. Det er betænkeligt, at der ikke er mere præcision omkring, hvad konklusionerne er.

Dit angreb på Christian Østergaards og Malene B. Hansens artikler går i øvrigt i forhold til din sprogtone langt ud over, hvilken debatform vi vil acceptere. I dit forløb med Malene har vi både stillet et meget langt møde med Malene til rådighed, ligesom der har været udpræget god adgang til efterfølgende at rette faktuelle fejl og misforståelser, men alligevel finder du det opportunt at angribe Malene i vores offentlige debat. Det er meget uværdigt og dybt usympatisk.

Min konklusion er, at din tilgang til Ingeniørens journalister og din debatform på ing.dk desværre gør mig stærkt tvivlende over for, om vi vil anvende dig som kilde i fremtiden og ønsker at byde dig velkommen på vores debat. Du kan betragte min konklusion som det sidste ’gule kort’. Det er ærgerligt, for din forskning og dine faglige vurderinger er interessante.

Med venlig hilsen

Henning Mølsted
redaktionschef
Ingeniøren
________________________

SiteBuilder drevet af  Vistaprint